Velkommen til 3GP.dk

3GP er et videoformat som er udviklet til mobiltelefoner og 3GP bliver oftes anvendt på nye mobiltelefoner, men kan også afspilles på 2G og de nyere 4G mobiltelefoner. 3GP kan sagtens afspilles på en computer så længe de rette codecs er installeret.

Her på siden kan du kan læs mere om 3GP videoformatet og finde tre danske guider til at håndtere 3GP videoformatet - temaet for guiderne er hvordan du konverterer 3GP til video, konverterer video til 3GP, konverterer en DVD til 3GP, samt hvordan du afspiller 3GP på en computer.


Download 3GP Converter

3GP videoformatet

3Gp er et begreb for både en videostandard designet til mobiltelefoner og navnet på den container som bliver brugt til at gemme videomaterialet i videostandarden. 3GP er udviklet af en gruppe af virksomheder og organisationer fra Europa, Nordamerika og Asien og samarbejdsgruppen har det officielle navn 3rd Generation Partnership Project. Hensigten med hele projektet er at udvikle en mobil videostandard som er kompatibelt med 3G (3rd Generation) GSM mobitelefoners system.

3GP er udviklet til at være et effektivt videoformat til opbevarelse af video på mobiltelefoner og streaming mellem mobiltelefon på et netværk - 3GP videoer optager meget lidt plads og er velegnet til mobiltelefoner, der som bekendt har mindre lagringsplads. Opløsningen på 3GP video er sjældent bedre end 320x240 (eller 368x208 i widescreen) og kan ikke betegnes som højkvalitet. Lydmaterialet i en 3GP video er enten i lydformatet MP3 eller AAC-LC (Low Complexity). Framerates for de fleste mobile enheder er begrænset til 15fps.

3GP containeren er baseret på MP4 formatet og er defineret i MPEG-4 Part 14, men er modificeret til at tilføje mindre Muxing overhead med det formål at opnå mindre filstørrelse. Både MPEG-4 Part 2 (SP og ASP) og Part 10 (AVC / H.264) video kan blive opbevaret i 3GP containeren - det samme kan AAC og MP3 lydmateriale. Derudover kan følgende videoformater, der benyttes til videokonferencer, også opbevares i 3GP: H.263, AMR-NB, AMR-WB og AMR-WB+.

Spørgsmål og andre henvendelser - skriv til kontakt@3gp.dk.